Geocaching er en spændende hobby - lidt en sport. Kort fortalt går det ud på, at man skal have en GPS modtager og nogle koordinater i stedet for vejnavne. På www.geocaching.com skal man oprette sig et brugernavn, hvorfra man kan finde koordinater til cache (skatte) rundt omkring i hele verden. www.geocaching.dk er den danske afdeling af geocaching, og her kan man kun finde de danske skatte. Man trykker eksempelvis på skatte i Danmark (google). så kommer der et Danmarkskort frem, og lidt efter bliver hele kortet overtegnet med røde skattekister. Kan så zoome tættere ind på et område, hvor man kan vælge en skat. Ved at klikke på den, kommer der info om skatten eller stedet. Dette kan også gøres selv om man ikke er oprettet med et brugernavn (som for øvrigt er gratis), men man får bare ingen koordinater. Og hvordan ser så sådan en "skat" ud? Det kan  være en gammel is kasse, filmhylster eller lignende, som indeholder en logbog, nogle små bytte ting, som f.eks. nøgleringe, små figurer, kort mv. - små "gratis" ting. Nogle skatte er bitte små, et filmhylster eller endnu mindre. Her er der ingen bytte ting i. Når man har fundet skatten, skriver man i logbogen, sit navn og måske en lille historie - hvor svært eller nemt eller hvilken udsigt man står ved. Når man så kommer hjem, logger man ind og noterer "found" i skatten, her kan man så igen skrive en lille historie, og skriver hvad man har byttet, hvis man har byttet. Man kan så følge hvor mange skatte man har fundet, og hvor henne ved at gå ind i skatte i Danmark (google) her er de røde skattekister så åbne.

retur